Støjvolden – fase 2 – nyt fra kommunen

Vi har modtaget nyt om støjvolden fase 2. Her er indsat den tekst vi har modtaget fra Ishøj kommune.

“Kære grundejerforeninger

Ishøj Kommune påbegynder nu det forberedende arbejde med at rydde eksisterende beplantning på strækningen mellem Ørnekæret og Ishøjstien/ Baldersbækken.
Rydningen påbegyndes mandag den 18. januar 2021 og arealet er vist nedenfor med orange (tryk her for at se billede).

Som oplyst på orienteringsmødet den 22. oktober 2020 ville Center for Park, Vej og Miljø afsøge muligheden for at køre jord ind fra Ørnekærs Vænge i en begrænset periode i tidsrummet kl. 8-16.
Cowi har vurderet at det ikke er i strid med gældende VVM redegørelse for projektet og forslaget er forelagt Teknik- og bygningsudvalget uden bemærkninger.

Der er vedlagt foreløbig plan for projektet (jorddelen_SK ETA2) for delområdet og endelig plan fremsendes når stierne er indtegnet. Se billede her.
Perioden for tilkørsel af jord er endnu ikke planlagt, da der afventes godkendelse fra Vejdirektoratet i forhold til dispensation fra vejbyggelinjen.”